Smoothie med rødbede & banan
Nu er efteråret på vej og det betyder flere rodfrugter.
Prøv denne lækre smoothie med rødbede, banan og vilde blåbær, som du kan lave på blot 5 minutter.
Du kan både drikke den inden træning eller bruge den som dessert på grund af dens sødme fra bananen.
Den smager rigtig godt og indeholder blandt andet både en stor mængde C vitamin og antioxidanter, som vil hjælpe med at styrke dit immunforsvar i løbet af efteråret og til den kommende vinter.
Ligesom de fleste andre smoothies kan denne smoothie med dens mange fibre fra både rødbeden og blåbærrene være med til at sætte mere gang i fordøjelsen og dermed bidrage til et sundere tarmsystem.
Til 1 person
Ingredienser
1/2 - 1 rødbede (Hvis det er en stor rødbede, brug da kun 1/2.
1 mellemstor banan
1 håndfuld vilde blåbær (frost)
1 dl vand/plantemælk
Sådan gør du:
Skræl rødbeden og skær den i små tern
Skræl bananen og skær den i små tern
Put både rødbede, banan, blåbær og vand/plantemælk i en blender og blend til en lækker cremet masse.
Tips: Hvis du bruger plantemælk i stedet for vand får smoothien en lettere konsistens. Tilsæt eventuelt mindre væske og brug smoothien som en lækker is til dessert.
Sundhedsmæssige fordele ved rødbede:
Rødbeder er en rig kilde til mineraler og vitaminer med deres høje indhold af magnesium, natrium, calcium og jern samt C og A vitamin. Studier har vist, at rødbeder er med til at beskytte dig mod hjerteproblemer samt at forebygge risikoen for at få kræft og visse typer af leversygdomme
Sundhedsmæssige fordele ved banan:
Bananer er en god kilde til vitamin C og B-vitaminerne B6 og folat. Vitaminerne styrker dit immunforsvar, hud, DNA og røde blodceller, og hjælper din krop med at omdanne maden til energi. Bananer har også et højt indhold af mineralerne kalium og mangan, som styrker dit blod og immunforsvar og kan sænke dit blodtryk
Comments